1. Hvem er ansvarlig?
Den dataansvarlige for oplysningerne på denne side og i kontrolpanelet er:
Next Resource StudioSkriv til os på Discord via kontaktformularen.
Spiller du på en server, der har en hjemmeside hos os (fx navn.nrstudio.dk eller serverens eget domæne), er det serveren, der er dataansvarlig for oplysningerne på dens side. Vi behandler dem kun på serverens vegne — se afsnit 8 og vores databehandleraftale.
2. Hvilke oplysninger vi behandler
Når du logger ind med Discord
- Dit Discord-ID, brugernavn / visningsnavn og profilbillede
- Din e-mail fra Discord (kun hvis den er bekræftet)
- Hvornår du første gang og senest loggede ind
Vi får aldrig din adgangskode, og vi kan ikke læse dine beskeder på Discord.
Når du har en side hos os
- Hvilke sider du har adgang til, og om du er ejer eller administrator
- Invitationer, du sender (den inviteredes Discord-ID)
- Sidens indstillinger — hemmelige nøgler (fx bot-tokens) gemmes krypteret
- En aktivitetslog over ændringer i kontrolpanelet: hvad der blev gjort, af hvem og hvornår
Når du betaler
- Fakturaer, beløb, betalingsmetode og betalingsudbyderens reference
- Dine køb (vises under "Mine køb")
Kortoplysninger indtastes direkte hos Stripe eller Tebex. Vi ser eller gemmer dem aldrig.
Når du booker en demo
- Det, du skriver i formularen: navn, Discord-navn eller e-mail, server, spil, størrelse, hjemmeside, Discord-ID og besked
- Din IP-adresse, så vi kan stoppe spam
Tekniske oplysninger
Vores server logger forespørgsler (bl.a. IP-adresse og tidspunkt) for at kunne finde fejl og stoppe misbrug.
3. Hvorfor — og vores retsgrundlag
- For at levere tjenesten (login, dine sider, adgang, fakturaer, beskeder om betaling): aftalen med dig, GDPR art. 6, stk. 1, litra b.
- Bogføring af fakturaer og betalinger: retlig forpligtelse efter bogføringsloven, art. 6, stk. 1, litra c.
- Sikkerhed, spamfilter og aktivitetslog: vores legitime interesse i at beskytte tjenesten og vores kunder, art. 6, stk. 1, litra f.
- Svar på en demo-anmodning: din anmodning og vores legitime interesse i at svare dig, art. 6, stk. 1, litra b og f.
Vi sender ikke nyhedsbreve, og vi bruger ikke dine oplysninger til reklame.
4. Beskeder på Discord
Vores bot sender dig beskeder om din konto: login-links, invitationer til en side, påmindelser før en betaling forfalder og varsel, før en ubetalt side lukkes. Det kræver, at botten er på en Discord-server, du også er på.
5. Hvem vi deler oplysninger med
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger disse leverandører (databehandlere eller selvstændigt ansvarlige):
- Discord — login og beskeder. Profilbilleder vises direkte fra Discords billedserver.
- Stripe og Tebex — kortbetaling, hvis du vælger det.
- Vipps MobilePay — hvis du betaler med MobilePay.
- Cloudflare — DNS for domæner, du beder os sætte op.
- Vores hosting-udbyder, hvor serveren og databasen står.
Nogle af dem (fx Discord og Stripe) kan overføre oplysninger til USA. Det sker på grundlag af EU-U.S. Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
6. Hvor længe vi gemmer oplysningerne
- Din konto: så længe du bruger den. Beder du os slette den, sker det inden for 30 dage.
- Fakturaer og betalinger: 5 år efter regnskabsårets udløb (bogføringsloven) — også hvis siden eller kontoen slettes.
- Demo-anmodninger: slettes automatisk efter 12 måneder.
- Aktivitetslog: slettes automatisk efter 24 måneder.
- Login-cookie: 7 dage — se cookies.
7. Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, få dem rettet eller slettet, begrænse behandlingen, gøre indsigelse og få dine oplysninger udleveret (dataportabilitet). Skriv til os — vi svarer inden for en måned.
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk.
8. Hjemmesider, vi driver for gameservere
På en servers hjemmeside (whitelist-ansøgninger, staff-panel, advarsler, bans osv.) er det serveren, der bestemmer, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Vi hoster siden og behandler oplysningerne efter serverens instruks og vores databehandleraftale. Spørgsmål om dine data på en servers side skal derfor sendes til serveren — vi hjælper dem gerne med at svare.
9. Ændringer
Ændrer vi politikken væsentligt, skriver vi det her og giver kunder besked i kontrolpanelet eller på Discord.